ERFAREN TEKNIKER TIL VEDLIGEHOLD
Vil du være med til at bygge fremtidens fødevareproduktion?
Hos MATR Foods står vi foran en spændende fase, hvor vores nye fabrik i Skovlund skal færdiggøres, idriftsættes og køres ind. Vi søger derfor en erfaren og alsidig tekniker, der kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og trives i en hverdag, hvor ikke alt er sat i system endnu.
Du får en central rolle i opbygningen af vores tekniske setup og bliver en vigtig sparringspartner.
Dine primære opgaver
Deltage i installation, test og idriftsættelse af nyt produktionsudstyr
Sikre stabil drift af maskiner, forsyningsanlæg og bygninger
Planlægge og udføre forebyggende vedligehold
Fejlfinding og hurtig problemløsning ved driftsforstyrrelser
Koordinere serviceopgaver med eksterne leverandører
Opbygge og vedligeholde reservedelslager
Teknisk indkøb af reservedele og forbrugsvarer
Udarbejde og vedligeholde teknisk dokumentation nødvendige for fødevareproduktion
Bidrage til etablering af procedurer, standarder og systemer
Hvem er du?
Du er typen, der ser en udfordring og går i gang. Du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og finde løsninger, når tingene ikke går helt efter planen.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra fødevare-, pharma- eller procesindustrien
Har en bred teknisk baggrund med erfaring inden for både mekanik og el
Er stærk til fejlfinding og systematisk problemløsning
Har erfaring med vedligehold og teknisk drift af produktionsanlæg
Har erfaring med teknisk indkøb og lagerstyring
Arbejder struktureret og har fokus på dokumentation og sporbarhed
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Har kedelpassercertifikat eller er villig til at tage det
Vi tilbyder
En unik mulighed for at være med fra starten i en ny fødevarefabrik
Stor indflydelse på tekniske løsninger, processer og standarder
En alsidig rolle med ansvar og frihed
Moderne produktionsudstyr og fokus på innovation
Korte beslutningsveje og engagerede kolleger
En virksomhed med en stærk bæredygtig mission
Om MATR Foods
Hos MATR Foods producerer vi plantebaserede fødevarer baseret på lokale råvarer og naturlig fermentering. Vores mission er at gøre klimavenlig mad til det nemme valg – uden at gå på kompromis med smag, kvalitet eller oplevelsen.
Sådan søger du
Send CV og ansøgning til patrick.bonne@matrfoods.com med emnet "Ansøgning – Tekniker".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Patrick Bonné, Teknisk Chef, på tlf. 50 30 22 00.
Virksomhed: MATR Foods
Lokation: Nørremarken 4, 6823 Skovlund
Arbejdstid: 37 timer, daghold (vagtordning kan forekomme)
Tiltrædelse: Hurtigst muligt