Er du en dygtig mikrobiolog med lyst til at arbejde med mikrobiologiske analyser på vores QC laboratorium? Du får også sparring med driften i fht. mikrobiologiske spørgsmål, du rådgiver og vejleder QA i fht. mikrobiologiske problemstillinger og du kommer ud i virkeligheden når vi står for hygiejneovervågning og vandkvalitetsmålinger på fabrikken.
Vores QC supporter på mikrobiologi skal på barselsorlov, og derfor søges en barselsvikar til QC’s BIO-team på IFFs fabrik i Grindsted.
Du får direkte reference til kvalitetschefen i Grindsted.
Barselsvikariatet dækker 12 måneder
På QC laboratoriet arbejder vi efter ISO 17025 og har en DANAK akkreditering på de fleste af vore mikrobiolgiske analysemetoder. I BIO teamet arbejdes også med fremstilling af podekultur, tekniske test på tørblandinger og specialprodukter og der udføres enzymaktivitetsmålinger.
Du skal sikre vedligeholdelse og udvikling af QC systemet gennem egen indsats og med hjælp fra en kompetent laborantgruppe. Du får tæt samarbejde med BIO teams leder.
Der er en stor kontaktflade internt på fabrikken, til andre dele af IFF koncernen og lejlighedsvis myndigheds- og kundekontakt.
Fabrikken i Grindsted er en moderne højteknologisk fødevareproduktion, som er en del af IFFs Nutrition & Health division (tidligere del af DuPont og før det Danisco). Fabrikken producerer en bred vifte af fødevareingredienser, primært ud fra biobaserede råstoffer.
Vore ingredienser skaber værdi for kunder i hele verden ved at hjælpe med til at fremstille mere sikre, sundere og ernæringsmæssigt bedre fødevarer.
Produktporteføljen omfatter emulgatorer, antioxidanter, hydrokolloider, enzymer og konserveringsmidler.
Fabrikken opereres døgnet rundt i stort set alle årets dage (24/7). Hele organisationen arbejder systematisk efter instruktions-beskrevne procedurer, hvorved der er fuld sporbarhed fra det enkelte råstofparti via mellemvare-partier til den endelige færdigvare. Endvidere sikres dokumentation for udførelse af kontroller, registreringer og analyseresultater via disse instruktioner og forretningsgange.
Dine opgaver vil fortrinsvis være:
- I samarbejde med ledelses- og support teamet for QC laboratoriet skal du dagligt løse ad-hoc opgaver og hjælpe de laboranter, der udfører analysearbejdet på det mikrobiologiske laboratorium
- At have kontakt til eksterne laboratorier i tilfælde af vi har brug for nærmere identifikation af evt fundne mikrobiologiske kontaminanter
- At samarbejde med vores fødevaresikkerheds QA-gruppe i Brabrand: Quality & Food Safety (Q&FS) samt den lokale QA-gruppe i forbindelse med mikrobiologiske opgaver og problemstillinger
- At vedligeholde vores DANAK akkreditering og arbejde systematisk med afvigelseshåndtering, systematisk problemløsning og indførelse af ”immediate & preventive actions”, der dokumenteres i vores afvigelsesdatabase
- At supportere laboranter i BIO teamet når de fremstiller podekultur til vores fermenteringslinje og bistå ved troubleshooting når der er behov, feks. ved enzymaktivitetsmålinger eller de tekniske tests på tørblandinger.
Du har erfaring med:
- Mikrobiologisk laboratoriearbejde indenfor fødevarer
- Hygiejne- og fødevaresikkerhed.
- Kvalitetsledelsessystemer og standarder (feks. ISO 17025)
Du kan være uddannet ingeniør, mikrobiolog, tekniker, laborant eller lignende. Du har en stærk baggrund indenfor mikrobiologi.
Du arbejder systematisk og struktureret og har gode samarbejdsevner. Du kan omsætte teori til praksis. Du er nysgerrig, åben og har gode kommunikationsevner over for alle typer medarbejdergrupper.
Du anerkender vigtigheden af at skabe arbejdsglæde gennem relationsarbejde og ved at skabe resultater. Du bevarer overblikket vha. god planlægning og et godt organisationstalent – også i pressede situationer.
Du er i besiddelse af et godt humør, og går positivt til opgaverne og du tager den nødvendige beslutning, når og hvis det kræves.
Vi har ikke nogen ansøgningsdeadline for denne stilling. Vi tager hele tiden kandidater ind til rekruttering, og lukker annoncen når vi har fundet den rette kandidat. For yderligere information om barselsvikariatet, kontakt Quality System Manager, Peter Vinther Madsen +45 51577869.
We are a global leader in taste, scent, and nutrition, offering our customers a broader range of natural solutions and accelerating our growth strategy. At IFF, we believe that your uniqueness unleashes our potential. We value the diverse mosaic of the ethnicity, national origin, race, age, sex, or veteran status. We strive for an inclusive workplace that allows each of our colleagues to bring their authentic self to work regardless of their religion, gender identity & expression, sexual orientation, or disability.
Visit IFF.com/careers/workplace-diversity-and-inclusion to learn more